Mission Authoring Tool er en hjemmeside som tillader agenter i Level 7 eller højere at oprette missioner. Hvis du vil oprette nye missioner så kan du læse om hvordan man gør på denne side…
Forfatter: Redaktionen
Missioner i Ingress er en slags minispil hvor du skal bevæge dig mellem et sæt givne besøgssteder (waypoints) – enten portaler eller Field Trips (interessante steder).
Undervejs i en mission skal du typisk besøge portaler i en given rækkefølge og hacke dem. Men det kan også være at du skal svare på et spørgsmål, tage portalen, sætte resonator, sætte mod, linke eller lave et felt.
Missioner er en fantastik måde at komme ud til nye interessante steder som du ellers formentlig aldrig ville have haft besøgt.
Spilændringer 1. okt 2020
Torsdag d. 1. oktober kl. 22:00 gælder følgende ændringer:
- Muligheden for at bruge recharge for at opretholde tælleren til Sojourner medaljen ophører. For at holde tælleren til Sojourner medaljen i gang kræves der et hack – enten ved fysisk tilstedeværelse når en portal hackes eller via et Drone hack.
- Muligheden for at sætte dobbelt R8 på en portal ophører. Dermed kan man kun sætte én R8 på en portal. Man kan stadig sætte to R7 på en portal.
- Agenter får stadig en kredit (tæller) til Recon medaljen (OPR Agreements) for hver godkendt portalændring gennemført i Wayfarer .
Følgende funktioner er uændret:
- Agenter kan sætte 2 level 7 resonatorer (R7) pr portal.
- Portal cool down mellem hacks er 90 sekunder.
- Portal recharge giver 65 AP.
- Dronenet tillader at agenter kan hacke en portal uanset hvor man er.
- Agenter kan indsende op til 180 missioner (i Mission Authoring Tool).
- L10 agenter kan gennemse og anmelde portaler (Wayspots) med Wayfarer.
- L8 agenter med mobiler der har ARCore kan indsende portalskanninger (Portal Scans).
- First Saturdays vil stadig være i det virtuelle format.
Kilde: Updates to temporary in-game changes on Thurs, Oct 1
PS. Der var også et par småændringer der trådte i kraft den 26. august 2020 (kilde):
- Portal decay er tilbage på det normale med 15% pr dag.
- Portal hack burnout er tilbage på det normale med 4 hacks.
Battle Beacon
Battle Beacons blev lanceret 29. september 2020.
En Very Rare Battle Beacon (VRBB) starter en kamp over 15 minutter hvor de to fraktioner (hold) kæmper om at holde en portal. Kamppoint gives hvert 3. minut over 5 målepunkter (checkpoints). Ved hver checkpoint gives der point efter hvilket hold der holder portalen og portalen skifter side (fra grøn til blå eller omvendt – mods bliver siddende) så hvert hold oplever både angrebs- og forsvarspositioner. Points der gives i de 5 målepunkter er hhv 1-2-2-3-4 og vises med en scoretavle over portalen under kampen. Der er således totalt 12 point at spille om. Vinderen er det hold der har flest point efter de 15 minutter og annonceres med det vindendes holds Victory Emblem vist over portalen i 4 timer.
Scoretavle:

Mens der spilles kan portalen hackes af spillere fra begge hold. Der gives ekstra hack-udbytte, fx dobbelt op, efter hvor mange agenter der spiller og deres aktivitet under kampen.
En Battle Beacon kan pt. kun startes af agenter med mindst 40M AP. Men ellers kan alle agenter deltage. Man kan ikke bruge portaler der allerede holder en beacon, fx en Enlightened beacon eller Meetup beacon. Man kan godt bruge portaler der viser fyrværkeri (Fireworks) eller holder Fracker.
For at begrænse misbrug koster en Very Rare Battle Beacon 5000 CMU (~34 kr.) og kan vælges i butikken (Store).

Det forventes at Very Rare Battle Beacon fremover, efter at covid19 er overstået, vil blive brugt til fx First Saturdays.



Kilde: New Feature – Battle Beacon
Mega Bannere
Redaktionen har fundet en artikel (på Tysk, Google Engelsk) fra Enlightened Tyskland tilbage fra april 2018 som handler om kæmpe-mosaikker – store missions bannere. Artiklen nævner nogle af de kendte mega-bannere i verden og hvilke der har flest unikke portaler. Fx er der mega-banneret Towers of London på 504 missioner med hele 3024 unikke portaler!

At gå missioner som en del af missions-bannere (mosaikker) er en sjov og anbefalelsesværdig måde at se nye steder på og få flere unikke til Hacker og Pioneer medaljerne.
Udover at bruge scanneren lokalt eller Intel kan du finde interessante missioner på IM dvs ingressmosaik.com (kræver desværre login via google for at minimere misbrug). Opdatering Marts 2021: IM er lukket ned. Der arbejdes på at lave ny website på bannergress.com.
PS. Det største i Danmark jf IM er Redacted Mashup på 108 missioner med 535 unikke portaler.
Lav dine egne missioner
Er du level 7 så kan du lave dine egne missioner fx missioner med ruter i dit lokalområde som tager agenter ud til nogle spændende steder som du gerne vil vise frem.
Datidens Udfordringer
Redaktionen har fat i noget af det gamle Google+ materiale og det er altså ustyrlig morsomt at læse om nogle af de gamle operationer og udfordringer som der bokses med. Vi taler om Januar 2013, få måneder efter af Ingress er udkommet, og spillerne lister våben som de kan byde ind med til kampen, fx nedenstående, som nye spillere nok kan genkende:
Pt har jeg
- 35 x L1
- 12 x L2
- 22 x L3
- 9 x L4
Nogle L6/L7, men dem kan jeg ikke bruge!
Men jeg skal nok ude og hacke et par gange mere i denne uge, således at jeg har noget mere.
Operation Iwi
Vore svenske frøvenner lavede ca. 4 millioner MU, 10 lag á 400K MU, til CP’en kl 01:00 søndag 30. august 2020 under Operation Iwi. Iwi er jf svensk wikipedia et gamelt navn for Ivø-søen, som blev brugt som østlige anker-portaler i felterne.

Den 5. marts 2015 blev Sojourner medaljen introduceret. Hvis du har spillet lige siden og hacket mindst én gang pr. dag (24 timers interval) eller har recharget en portal siden 20. marts 2020 har så vil du i dag – 25. august 2020 – have 2000 dage på din Sojourner medalje. Det er der ikke mange der har. Så tillykke med det.
Sojourner kan være svær at holde da du jo skal være aktiv hver dag. Det kan nemt glippe hvis du fx er i en sygdomsperiode eller andet. Et godt tip er faktisk at hacke både morgen og aften. Så får du også lige lidt frisk luft. Omvendt er det jo én du selv styrer fuldstændigt så den er faktisk én af de nemmere Onyx medaljer at tage.
Battle Beacon Spiltest
Hvis du er interesseret i at se hvad og hvordan Battle Beacons fungerer, så er muligheden der lørdag d. 22. august ca. kl. 13. på twitch.tv.
Se også indlægget Battle Beacon
Udfordringer
Nu her under covid-19 har det været så som så med udfordringer med tilhørende nye medaljer til din profil. Tidligere har vi været igennem mange udfordringer, senest en serie på 7 udfordringer, hvoraf vi faktisk kun har været igennem de 5. Dvs. der mangler to. I skrivende stund (august 2020) ved vi ikke om de manglende to bliver til noget, men vi kan da håbe på at den næste i rækken, dvs. Optima, bliver annonceret så snart covid-19 er nogenlunde overstået. Så må vi se hvad der venter af udfordringer.
Her er serien. Tallene er krav til hhv Bronze / Sølv / Guld medalje
- Myriad Hack Challenge – Juli 2019 (11 dage)
- Hacke unikke portaler. 100 / 350 / 750
- Aurora Glyph Challenge – August 2019 (11 dage)
- Glyph hack point. 100 / 500 / 1000
- Avenir Shard Challenge – September 2019 (13 dage)
- Der skal indfanges et minimum af shards på udvalgte målportaler.
- Umbra Deploy Challenge – December 2019 (10 dage)
- Sætte (deploy) resonatorer. 120 / 600 / 1440
- Didact Field Challenge – Februar 2020 (10 dage)
- Lave felter. 100 / 300 / 800
Prøv du at lave 800 felter på 10 dage! - Optima Kinetic Challenge (Runde 1) – Marts 2021 (10 dage)
- Bruge Kinetic Capsule programmer: 4 / ? / ?
Muligheden for sølv og guld (skulle) komme i en runde 2 senere. - Courier #MeetYouOutThere Challenge – August 2021 (10 dage)
- Lave AP. 88.888 / 888.888 / 2.888.888
- Comic Sans Link Challenge – April 2022 (8 dage)
- Lave links: 4 / 41 / 401