I version 2.175.1 af Ingress Scanner lanceredes Drone’s-Eye View (DEV) for C.O.R.E. abonnementer. Dette betyder at du fra et portal view vil kunne se et større område.
Du vil som et normalt Remote Portal View kunne se portaler og zoome kortet med en pin bevægelse, men ved at aktivere DEV knappen øverst th. vil du nu også kunne panorere kortet med hold-og-bevæg en enkelt finger.
Det vil fx være nyttig når du planlægger operationer eller vil følge med hvad der foregår omkring en given portal – en slags tilskuertilstand. Perfekt til Live XM Anomalier.
Du kan se portal-detaljer ved at klikke på en portal og du kan også se eventuelle droner der er på portalen.
Animeret GIF: Illustrerer det nye Drone-Eye-View (DEV)
Efterhånden kommer der flere og flere portaler til i Ingress netværket. I den forbindelse introduceres en ny måde at sortere dine nøgler på.
Fraktions sortering
Der er nu mulighed for at sortere nøglerne efter fraktion, og de vil blive sorteret efter følgende:
Egen fraktion (grøn)
Modstanderens fraktion (blå)
Macina (rød)
Neutral (grå)
Dette kan være nyttigt når man fx skal recharge. Vær dog opmærksom på at det ikke altid afspejler portalnetværket 100% da scanneren ikke kan følge med portalernes status.
Illustrerer valg af Faction sortering (menu tv) under Portal Keys i Scanneren.
Stjernemarkerede portaler
Fra scanner version 2.174.1 vil du kunne markere specifikke portaler med en stjerne, hvilket sikrer, at dine vigtigste nøgler altid er let tilgængelige.
I din oversigt over portalnøgler og i dine nøglekapsler, finder du en ⭐ stjerneknap på individuelle portalnøgler. Hvis du trykker på denne knap, markeres den pågældende portal som stjernemarkeret.
Når nøglerne er stjernemarkerede, sorteres de øverst på din nøgleliste og yderst til venstre i din kapsel, når Sorter efter stjernemarkeret-knappen er aktiv. Som den kan komineres med hvad du ellers sorterer efter.
Illustrerer stjernemarkerede portaler skal sorteres før den ellers valgte sortering (Distance / Name / Faction) – her med én stjernemarket portal – nemlig NL-1331G portalen, som altså vises først og ellers sortering efter Faction.
Den “stjernemarkerede” nøgle forbliver stjernemarket så længe du stadig har en nøgle. Når du bruger din sidste nøgle, fx ved at linke, fjernes stjernen fra portalen. Når du får en ny nøgle til den samme portal, markeres den ikke automatisk som stjernemarkeret igen. Dine stjernemarkerede nøgler forbliver markerede selv om du gemmer og henter i kapsler.
Hvor mange portaler kan man have markeret med stjerne?
Alle agenter starter med at kunne stjernemarkere 3 portalnøgler.
Aktive C.O.R.E medlemmer kan stjernemarkere 25 portalnøgler plus én ekstra pr. måned, dog maksimalt op til maksimalt 50 stjernemarkere portalnøgler. Agenter med udløbne C.O.R.E abonnementer, modtager ikke ekstra pladser.
Agenter der har recursed får 5 ekstra pladser pr. recursion, dog maksimalt op til 25 stjernemarkerede portalnøgler.
Den maksimalt opnåelige kapacitet er derfor 78 stjernemarkerede portalnøgler.
I anledning af Mors Dag søndag d. 12. maj 2024 kan du købe ADA – Mother’s Day 2024 bundle i Scanner Store (butikken) for 30.800 CMU (~160kr). Den inkluderer bla. ADA karaktermedalje og 5 Kinetic Capsules.
De største events i Ingress er XM Anomaly Live Events, som foregår i byer – typisk storbyer – rundt omkring i hele verden. Det har svinget lidt hvor mange der er om året. I skrivende stund – marts 2024 – er der 4 byer i hvert kvartal og typisk ligger de i forskellige verdensdele, så asien, europa og amerika mindst får mindst én hver.
At deltage i et Anomaly live event er vel den ultimative spiloplevelse som du kan få og der er spillere som gerne rejser til så mange som de kan. Det giver gensyn med spilvenner og faste ritualer giver spillerne et frirum fra hverdagen. Så man må sige det er en alternativ ferieform. Er du frisk gående kan du komme til at gå mange kilometer på en weekend.
Der vil deltage flere hundrede spillere/agenter fra begge hold og det er ofte en intens oplevelse.
Hvis du vil med til et Anomaly så spørg de garvede spillere og de vil hjælpe dig på vej. Allerede inden vil du ofte kunne hoppe ind i XF Telegram grupper der hyper eventet og hvor du kan spørge om fx transport eller billig overnatning.
Hvad sker der under et Anomaly?
Der sker en masse og det kan være et meget sammenpresset program du skal igennem, lidt afhængig af hvor meget du melder dig til og hvor ambitiøs du er med egne ønsker. Det er både sjovt og anstrengende.
Her er en liste over de typiske begivenheder under et Anomaly:
Registering (fredag eftermiddag/aften og lørdag formiddag)
Afterparty (lørdag aften)
ENL Gruppefoto (typisk lørdag sen eftermiddag)
Mission Day gruppefoto (søndag morgen/formiddag)
Derudover kan du blive involveret i strategisk arbejde, det kan fx være nøglefarming og andre strategiske tiltag.
Og så er der alt det du måske gerne selv vil opnå. Det kan være at gå missioner i byen for at samtidigt at få kredit til SpecOps og Explorer medaljerne (capture unique portals). Det er en fantastisk måde at komme rundt og se en by på. Det kan jo også være at byen byder på seværdigheder du gerne vil opleve. Det kan dog være svært at få tid til disse med mindre du udvider “ferien” nogle dage.
Du kommer til at møde en masse spillere og du vil have rig mulighed for at socialisere – med fx fælles spisning eller tur på bar.
Anomaly Hovedevent
Hovedeventet – selve Anomaly – foregår typisk lørdag fra 14-17. ENL og RES kæmper mod hinanden om portaler og får typisk point ved Battle Beacon kampe og Shard kampe. Der er en masse strategi omkring dette så man begynder faktisk at spille allerede tidligere på dagen for at fremme positionerne til eventstart. Spilområdet – playboxen – er begrænset, typisk til de centrale dele af den by hvor det foregår, men der kan være strategi i hvad der foregår udenfor spilområdet – og det kan være dage/uger forinden!
Når du registrerer dig til et Anomaly, for ENL’s side på enl.rocks, vil alle blive inddelt i hold, typisk med spillere fra samme land eller område, fx Skandinavien. Hvert hold vil have en team-lead og en co-team-lead som under spillet vil få instruktioner fra en operator, én spiller som sidder hjemme og styrer spillets gang og har det strategiske overblik sammen med andre operatorer. Når du tilmelder kan du give udtryk for hvem du gerne vil være på hold sammen med og om du fx er lidt langsom gående eller gerne vil på et cykelhold.
Hvad skal du gøre for at deltage i et Anomaly Live Event?
Du skal selv planlægge din rejse. Mange tager deres partner med og bruger det som ferie.
Du skal selv planlægge din/jeres overnatning.
Du skal registrere dig på enl.rocks hvor du skal være verificeret ENL agent og hvor du vil blive deltager på et hold.
Du skal forberede dig ved at samle udstyr til eventet. Der kan være ret store krav til mængden af fx XMP bursters, Ultrastrikes og Very Rare Skjolde som du bør have med. Det er måske ikke alt du kommer til at bruge op. Det afhænger meget af hvad der sker på dagen.
Du skal have ordentlig tøj og sko med.
Du skal have udstyr til mobilen med: oplader, powerbank(s), hørebøffer og du kan være krav om at have ekstra apps installeret.
Derudover kan du så:
Bestille og købe SWAG – typisk med afhentning på registreringsstedet i anomaly-byen enten fredag eftermiddag eller lørdag formiddag. I chat grupperne vil der blive publiceret link til den digitale butik hvor du kan se hvilket SWAG du kan bestille/købe.
Du kan også udveksle SWAG og memorabilia med andre spillere.
Du vil have mulighed for at komme ind i Telegram grupper hvor du kan spørge om hælp og få information. Ofte ender det med at man har adgang til mange grupper, så det kan være en fordel at organisere dem inde i Telegram appen.
Portal Scan Meter blev introduceret i Ingress version 2.90.1 (marts 2022). Når du i Scanner går ind på en portal kan du se hvor mange Portal Scans der er uploadet på portalen under Community Scans Uploaded.
Illustrerer Portal Scans Meter (Community Scans Uploaded) i under en Portal i Scanner. Du kan se septicycle nr og countdown tæller.
Når der er uploadet mindst 7 scans (indenfor septicyclen) vil portalen automatisk få en Rare Battle Beacon på ved sidste checkpoint i septicyclen. Der er nedtælling på hvornår det sker.
Når der er uploadet 13 scans på portalen (indenfor septicyclen) vil den automatisk få en Portal Fracker på (med det samme).
Illustrerer hhv meter med 5 ud af 7 uploaded scans og 12 ud af 13 uploaded scans.
Mangler du udstyr kan du altså uploade Portal Scans. Du kan sagtens uploade flere selv. Ved 13. scan er der “gratis” fracker med 10. min ekstra hackudbytte.
Når Battle Beacon kampen er færdig er der også 10. min ekstra hackudbytte.
Portal Links blev introduceret i Ingress version 2.90.1 med hvilke du kan kopiere og sende et link til en portal til en anden agent.
Når du aktiverer et modtaget portal-link åbnes portalen i Scanneren. Har din enhed ikke en Scanner, fx din PC, så åbnes linket i Intel.
Illusterer aktivering af Portal Link (gul ring om ikon) og efterfølgende mulighed for at vælge om du skal sende link via forskellige apps, vil kopiere (Copy) til klippebordet eller åbne i forskellige apps.
Med et portal link er det nemmere at informere andre agenter om hvilke portaler du taler om. Du sender bare et portal link til den anden agent.
Bemærk at du i Intel også kan kopiere et kort link til en portal, ved først at klikke på portalen og dernæst på Link knappen øverst tilhøjre, og kopiere/sende det viste Map Link. Disse kort links kan dog ikke kan åbnes i Scanner, men kun i Intel browser.
Eksempel på Intel kort link til Statue of Liberty – https://intel.ingress.com/intel?ll=40.689754,-74.044219&z=18&pll=40.689189,-74.044668
En stor del af Ingress går ud på at score sig nogle AP (Access Point). Det er for at stige i level eller for at gennemføre en AP-udfordring fx til First Saturday. Nedenfor beskrives hvordan du kan score hurtige AP – det der kaldes en AP Generator.
Den handling i Ingress der giver mest AP er at lave felter. Hvert felt giver ved normalt spil 1250 AP. Hvis du derfor hurtigt kan lave mange felter så genererer du mange AP.
Forberedelse
Du skal finde en anker-portal og mindst en link-portal hvorfra du kan linke til X antal rygrads-portaler som med links kan forbindes med hinanden på en – typisk næsten ret – linie; også kaldet en rygrad (eng. spline).
Fra din udvalgte link-portal skal du altså kunne linke til anker-portalen samt til de X portaler i rygraden. Fra anker-portalen skal du også kunne linke til de X portaler i rygraden.
Eksempel på en valgt link-portal, en anker portal og en rygrad af portaler, her X=7 portaler i rygraden der indgår i et link-sæt.
X kan fx være 7, 15, 23, 31 eller 39 portaler på en omtrentelig ret linie som linkes sammen til rygraden, typisk afhængig af hvor mange portaler du kan finde på nogenlunde række (i en rygrad) og hvor mange SBUL du har og ønsker at bruge. En SBUL på link-portalen øger antallet af udgående links med 8. Dvs. hhv 16 udgående links med én SBUL, 24 med to SBUL, 32 med tre SBUL og 40 med fire SBUL. Når du er alene kan du kun sætte maksimalt to SBUL. Så hvis du har flere portaler end 15 i din rygrad er du nød til at finde en kammerat der kan sætte ekstra SBUL’s på link-portalen.
Ét link-sæt
Et link-sæt svare til at du linker fra link-portalen til anker-portalen, dernæst fra den portal i rygraden der er længst væk, så til portalen næst længst væk og så fremdeles indtil du har linket til alle portaler i rygraden. Med X lig 7 får du altså et link til anker-portaler plus til de 7 i rygraden, ialt 8 udadgående links som er maksimum uden brug af SBUL.
Du er muligt, som du vil se senere, at udføre et link-sæt flere gange, enten fra den samme link-portal eller fra en ny link-portal. For hver gang kræver det at du har nok nøgler, dels til anker-portalen og dels til hver portal i rygraden. Så du er interesseret i at have nøgler til så mange gange som muligt. Du skal ligeledes have nok SBUL’s hvis dit link-sæt har mere end 7 portaler i rygraden.
Pointen i AP-generatoren er at kunne udføre flere link-sæt hurtigt efter hinanden så du hurtigt opnår mange AP.
Der er to måder dette kan gøres på:
Brug af en ADA. Du vil kunne sætte 2 link-sæt pr. link-portal. Når ADA’en sættes flippes link-portalen fra grøn til blå. Den kan så skydes, fuld-deployes, sættes med de nødvendige SBUL’s og så lave et nyt link-sæt. Efter en time vil du kunne bruge samme link-portal igen. Indtil da kan du bruge andre link-portaler. Har du flere link-portaler i spil så forsæt til næste efter du har ADA’et foregående. Ellers kommer du bare til at blokkere for dig selv hvis du umiddelbart laver nyt linksæt på samme.
Brug af Battle Beacon på link-portalen. Du vil kunne sætte 4 link-sæt inden for 15 minutter med en Battle Beacon. Fidusen er at link-portalen vil flippe undervejs. Når den er flippet til blå kan du nå at skyde den og lave et ny link-sæt, inden den flipper igen (efter 3 min).
Disse to kan kombineres således at du bruger én ADA undervejs eller efter brug af Battle Beacon, så kommer du op på 5 link-sæt pr. Battle Beacon brug.
Du kan også kombinere med 2 Battle Beacons sat forskudt fra hinanden med 1.5 minuts tidsrum. Virker nok bedst med lidt hjælp fra en kammerat.
Battle Beacon Eksempel
Nedenstående video viser et Battle Beacon eksempel hvor der er mere end 7 portaler i rygraden (X > 7), dvs. der bruges SBUL’s., faktisk 3 stk pr. link-sæt.
Video der viser brugen af Battle Beacon i en AP-generator – her endda med brug af 3 SBUL’s pr link-sæt, 2 Battle Beacons samtidigt, sat 1.5 min forskudt fra hinanden. Kan kun lade sig gøre med hjælp fra en kammerat.
Initiel Opsætning og Nøglefarming
Start med at gå til anker-portalen, fuld-deploy den og farm mindst X+antal gange du vil sætte link-sæt, dvs. hvis X lig 7 skal du have mindst 7+1 = 8 nøgler såfremt du kun vil sætte ét link-sæt. Men hvem vil det? Flere vil have mere ;-).
Eksempel:
Med én Battle Beacon kan du sætte 4 link-sæt inden for 15 minutter + et link-sæt enten før eller efter, i alt 5 link-sæt. Med en rygrad med X = 39 portaler skal du bruge 39+5 = 44 nøgler til anker-portalen.
Gå derefter ruten langs med portaler i rygraden og sæt links mellem portalerne og tilbage til anker-portalen. Dette giver dig X felter (tilbage mod anker-portalen) og X*1250 AP. Du skal også huske at farme nøgler ved hver portal i rygraden. Udover de nøgler du bruger til at linke portalerne sammen med “på linie” skal du derudover bruge minst X*antal gange du vil sætte link-sæt. Du bliver nød til at gå ruten flere gange for at farme nøgler. Hvis du løber ind i burnout, må du vente 4 timer, indtil du kan farme igen.
X – antal portaler i rygraden
7
15
23
31
39
Krævet SBUL(s)
0
1
2
3
4
Maks links fra link-portal
8
16
24
32
40
Nøgler til anker-portal
1
1
1
1
1
Nøgler til hver portal i rygraden.
1
1
1
1
1
Antal Felter
16
32
48
64
80
AP (1250 pr felt)
20K
40K
60K
80K
100K
Oversigt pr. link-sæt
Sætter du flere link-sæt skal du gange op med krævet antal nøgler. Bruger du en ADA til at flippe portal, så vil der falde lidt nøgler til anker- og/eller rygradsportaler som du naturligvis kan bruge.
Har du gang i Battle Beacon skal du gange op med 4-5 linksæt pr. Battle Beacon.
Så det kræver du du forbereder dig med at farme mange nøgler.
Yderligere Tips
Du kan lave endnu mere hvis du får en kammerat til at hjælpe med at sætte ekstra SBUL’s på. På den måde kan du komme op på 8+4*8 = 40 udgående links pr. portal – dvs. 39 portaler i en rygrad samt ét link til anker-portal. Det kræver dog at du har en passende spline (linie af portaler) med 39-portaler der kan nås fra både din ankerportal og link-portal.
Bruger du Battle Beacon vil jeg anbefale minimum 2 SBUL dvs 23 portaler i rygraden. Ellers er prisen for brug af BB lidt høj. Husk også at du ender med at vinde BB, dvs den er grøn. Det kan derfor betale sig at vente med at bruge ADA’en efter BB hvis du har flere linkportaler i spil. Der er 4 timers cooldown efter afsluttet BB før du kan sætte ny. Husk også at udnytte ekstra output (fracker agtig) efter BB. Så hack løs for ekstra udstyr.
Du kan med fordel finde en gruppe af link-portaler hvorfra du kan linke til alle portaler i rygraden. Ud fra den gruppe kan du så linke på skift.
Brug Apex til at fordoble AP score af din AP generator. Apex’er kan stakkes, men forlænger blot dobbel-AP perioden. Du får altså ikke fx 4 gange AP.
Udfør AP-generatoren i en periode med dobbelt AP. Med Apex vil du opnår 4xAP!
Husk at samle nøgler op når du skyder blå link-portal og når/hvis den flippes. De kan bruges til nye links!
Og husk at når du sætter et link-sæt; først link til anker-portal, så link til den portal i rygraden der er længst væk, dernæst link til den portal i rygraden der er næstlængst vek og så fremdeles.
Hav kun nøgler fremme til anker-portalen og til portaler i rygraden. Alle andre nøgler lægges i kapsler så du ikke uforvarende kommer til at linke til én af dem.