Kategorier
Events Operationer

Grøn Sol / StarBattle 2020

Lørdag den 17. oktober 2020 deltog agenter i København i Enlightened StarBattle 2020 i konkurrence med andre byer om at lave en starburst/linkstar/nova, dvs lave mange links ind i en center portal.

Centerportalen var Athena og Marsyas inde i Botanisk Have og var valgt dels da haven lukker for offentligheden kl. 16 og dermed svære at skyde men dels også inspireret fra operation Apple seed tilbage i maj 2014.

Over 4 timer fra 16-20 linkede agenterne og ved måletidspunkt kl. 20 blev der registreret 997 links ind. Efterfølgende blev der sat lidt yderligere links ind til i alt 1058. Fejring og velfortjent fællesspisning foregik på restaurant Rio Bravo.