Kategorier
Guide Tips

Opret Telegram Event

Få hjælp til at oprette en Ingress eventbesked som du og andre kan dele i Telegram gruppe(r). Du får automatisk knapper til dit event så agenter nemt kan tilmelde sig og du kan nemt se hvem og hvor mange tilmeldinger dit event har modtaget.

Til at oprette et event skal du kommunikere med @EEventBot som er en Telegram bot der hjælper dig med at oprette eventbeskeden. Et eventbesked har en beskrivelse, tid og sted samt nogle knapper hvor folk kan tilmelde/framelde sig.

Et event kan fx være en farm, greenwalk, bannerwalk, social meetup og lign.

Eksempel på @EEventBot interaktion.
  1. Start med at skrive /start til @EEventBot. Bemærk at hvis der er første gang du skriver med den vil den spørge dig om dine preferencer, såsom sprog, tidszone, datoformat og lign.
  2. @EEventBot vil spørge tilbage efter titlen til dit event og derefter: event-beskrivelse, dato, tid og sted. Du kan altid ændre disse så vær ikke bange for at svare noget forkert. Dette gælder også selv om du har fået delt eventet ind i andre grupper.
  3. Når event er gemt (saved) så vil den vise der hvordan den endelige eventbesked ser ud og du har knappen Change til at ændre på eventdetaljerne.
  4. For at give mulighed for at andre kan dele din eventbeskeden ind i andre grupper skal du aktivere Settings og vælge Share til Allow. Det betyder at eventet får en Share knap som andre kan bruge.
  5. Nu kan du selv Share eventet til de(n) gruppe(r) som du vil dele dit event i. Bemærk at når du har valgt gruppen (Choose conversation…) skifter Telegram til gruppen med en lidt mystisk besked fra @EEventBot og et nøgle ikon. For at aktivere delingen er det vigtig at du trykker på feltet ovenover beskeden. Feltet har din event-titel.
Eksempel på event deling med Share knappen. Bemærk at man skal trykke på feltet over eventbeskeden for endeligt at lægge eventet ind i gruppen/kanalen.

Et tip er at prøve at starte med lave et test event som du deler til dig selv (Saved Messages). Så får du lidt erfaring med hvordan det gøres uden at genere andre.

I beskrivelsen af dit event kan du tilføje under hvilke betingelser eventet gennemføres. Fx er det meget normalt for farm events at de aflyses hvis der ikke er mindst otte L8 agenter tilmeldt inden et bestemt klokkeslet. Dette er for at sikre at farmen bliver effektiv. Hvis du aflyser et event skriver du det blot i den/de grupper der er relevant og sletter eventet.

Et andet tip er at hvis du deler i en gruppe med potentielt mange der vil svare nej til deltagelse, kan du ændre i Settings om alle nej-svar skal vises. Dette gør at eventbeskeden bliver mindre, da man så ikke ser alle de personer som har svaret nej til deltagelse. Det er jo som regel kun interessant at se hvem der har svaret måske og ja til deltagelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *