Fredag d. 11. november 2022 udførte danske og svenske Enlightened agenter i region NR03-GOLF-09 operation Tycho’s Supernova, en fælles link star operation i anledning af Tycho Brahe’s observation af supernovaen SN 1572 for nøjagtig 450 år siden.
Udover den fantastiske baggrundshistorie var målet med operationen at slå den danske rekord på 3128 links i en link star, sat tilbage i maj 2015 under operation Bornholms Sol.
Naturligvis var centerportalen i stjernen – supernovaen – omhyggeligt velvalgt, nemlig Tycho Brahe Statue (Dynamic Link, Intel Link) på øen Hven, inde i Tycho Brahe museet, ikke langt fra observatoriet. der tillige ligger behændigt mellem Sverige og Danmark.
Over 5+ timer blev der sat 3584 links (heraf 10 udgående) og dermed blev Danmarks og regionsrekorden slået.
Tak til alle deltagende agenter og STORT TILLYKKE.
Statistik
Statistik | Data |
---|---|
Maks antal links | 3584 links |
Længste link | 72,77 km |
Deltagende agenter | 75+ |
Indsamlet nøgler | 4186 stk. |
Historisk Baggrund
Den danske astronom Tycho Brahe observerede en klar lysende stjerne på nattehimlen den 11. november 1572 i stjernebilledet Cassiopeia. Den skinnede klarere end planeten Venus og i dag ved man at det var supernovaen SN 1572 som han så med sit blotte øje, som én af få supernovaer. Han var ikke den første der så den. Flere astronomer rundt i Europa havde set den i flere dage.
Tycho’s nedskrevne detaljerede observationer blev senere udgivet i hans bog De Nova Stella (Om den nye stjerne) hvilket gjorde ham omend endnu mere verdenskendt. Bogen gjorde opgør med den aristoteliske tro på en uforanderlig himmel.
Hans præcise målinger viste, at “nye stjerner” (stellae novae, nu kaldet supernovaer), især den fra 1572 (SN 1572), manglede den parallakse der forventes i submåne-fænomener og derfor ikke var haleløse kometer i atmosfæren, som tidligere antaget, men var over atmosfæren og hinsides Månen.
Tychos opdagelse er den historisk baggrund for bl.a. viden om tunge stjernes udvikling og endeligt som supernova.
Derudover var observationen en skelsættende videnskabshistorisk begivenhed, der sammen med Tycho Brahes øvrige virke var af afgørende betydning for udviklingen af den moderne videnskabelige metode, forståelsen af vigtigheden af præcision og ikke mindst den efterfølgende revolution af det videnskabelige verdensbillede.
En kommentar til “Tycho’s Supernova”
Som ett litet kuriosum till historien är att Enl agent Sholof etablerade länk mellan en staty rest åt Tycho Brahe på hans födelseplats, Knutstorp Slott utanför Kågeröd, till Tycho Brahe-statyn vid hans Uranieborg på Ven.